Træningsweekend

 

Omkring 35 unge i alderen 8-14 år var i weekenden samlet til træningsweekend.

Lørdag morgen væltede det ind med unge, som havde pakket de store tasker fyldt med tøj, sovepose, liggeunderlag, slik og bamser.

Udover at skulle lære nogle nye triks, træne øvelser og spille kampe, så var målet også, at skabe noget socialt sammenhold på tværs af holdene.

Der blev i løbet af weekenden lavet nogle samarbejdsøvelser, hvor deltagerne netop fik prøvet, at arbejde sammen med spillere fra de andre hold, og for nogle var det en øjenåbner, at man skal arbejde sammen, for at få tingene til at lykkes.

Vi havde også fået besøg af Jeppe, som fortalte lidt omkring førstehjælp, hvor spillerne også fik mulighed for at prøve nogle scenarier i den forbindelse. Der blev reddet mange :-).

I forbindelse med arrangementet vil vi gerne rette en stor tak til de frivillige trænere samt køkkenarbejderne Karen, Patrick og Tage, der har været en stor hjælp i løbet af weekenden. 

Tak til de forældre der stod for det lækre kagebord samt leverancen af frugt og grønt.

 

Tusind tak for en dejlig weekend.

 

 

Så er skolernes sommerferie forbi, og det er lig med opstart af håndbold ?.
Nogle hold har så småt taget hul på den nye sæson i sidste uge, men fra denne uge er alle hold med.
Du kan finde træningstider, kontaktoplysninger m.m her på hjemmesiden.
Har du lyst til at prøve håndbold, så er du velkommen til nogle prøvetimer, inden du beslutter dig.

Har du måske en træner gemt i din krop, så har vi på nuværende tidspunkt et dame senior hold, som meget gerne vil have en træner, og ellers har vi nogle ungdomshold, hvor vi har brug for assistance. Tag fat i et bestyrelsesmedlem eller kontakt Dannie på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis det kunne have interesse.

Vel mødt til sæson 2017/2018 ?