Klubnyheder

Sommerferie 2022

21. juni 2022, 07.44

Kære spillere, forældre og frivillige


Sommeren står for døren, og bestyrelsen i Borup Håndbold siger mange tak for en god sæson til alle vores spillere, forældre og frivillige.


I Borup Håndbold har vi haft en god sæson, som har været mere normal end de tidligere sæsoner. Corona har lagt sig, og det er igen blevet muligt at spille håndbold under ”normale” forhold med indendørs træning, kampe og stævner. Det er dejligt at vores spillere og trænere igen kan nyde godt at det gode fællesskab der skabes, når man tager på cups eller stævner. Det skal vi have mere af i sæson 2022-2023.


Vi har desværre måtte sige farvel til nogle af vores trænere, som har ydet en stor indsats for klubben og deres hold. Vi siger tusind tak til jer, og ønsker jer god vind fremover. En stor tak skal også lyde til de trænere/assistenter som har valgt at fortsætte hos Borup Håndbold og stadig gør en stor forskel for vores hold. Vi byder velkommen til nye trænere og assistenter, som bestyrelsen håber i vil tage godt imod ude i hallerne.


I bestyrelsen er der også sket rotation i den forgangne sæson. Vi har desværre måtte sige farvel til nogle garvede mennesker, som har ydet en kæmpe indsats for klubben. Til gengæld er der trådt nye og friske kræfter til, og vi er glade for at præsentere den nye bestyrelse som består af: Malene (formand), Britt (Kasserer), Dennis (næstformand), Camilla (sekretær og web-ansvarlig), Anine (menig), Jenny (menig), Katrine (menig) og Nicoline (menig). Bestyrelsen glæder sig til at fortsætte arbejdet med at forbedre og udvikle vores håndboldklub.


Bestyrelsen håber i alle får en fantastisk sommer, og vi ses til opstart i august.



HUSK at man stadig kan melde sig til vores fantastiske hold på www.boruphaandbold.dk

W1siziisijiwmjavmdivmjcvbgt0ewfpdm5wx2jvcnvwx2jhbm5lcl8wmy5wbmcixv0?sha=9d6d4884dde5323c